Guide til bedre tarmflora, immunforsvar og sundhed

tarmflora
1 Stjerne2 Stjerne3 Stjerne4 Stjerne5 Stjerne (5 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Alt det vi spiser skal nedbrydes af vores mavesyre, og de gode næringsstoffer bliver optaget via tarmslimhinden. Fordøjelsen bliver påvirket af forskellige ting, men en af de ting med størst betydning er balancen mellem mikroorganismer, bakterier og svampe, der er til stede i fordøjelseskanalen. Dette kaldes tarmfloraen.

De færreste skænker en tanke over tarmfloraens betydning, det skal kun lige være i forbindelse med diarré, forstoppelse eller andre maveonder. En sund tarmflora har stor betydning for vores dagligdag, og yderligere forskning viser det kan have betydning for helbredet og være skyld i flere sygdomme. De berørte sygdomme er tarmkræft, fibromyalgi og autisme.

Der forskes meget i tarmfloraens betydning for helbredet, og hvilken betydning det har for menneskets sygdom og sundhed. Selvom forskningen er blevet bedre på området, og vi er kommet frem til flere svar i forbindelse med tarmfloraens betydning, er mange spørgsmål stadig ubesvaret på dette område. Vi har samlet de seneste informationer vedrørende tarmfloraens betydning for kroppen, hvordan man styrker sin tarmflora og i hvilke situationer tarmfloraens balance spiller ind.

Hvad er tarmflora?

Tarmflora er det komplekse miljø af mikroorganismer, der lever i fordøjelseskanalen i den menneskelige krop, som består af protister, bakterier og svampe. Tarmen er omkring 8 meter lang i et voksent menneskes krop, som består af henholdsvis en tyktarm på 1,5 meter og en tyndtarm på 6,5 meter. I disse tarme finder man tarmbakterier, som vi har flere af end celler i hele kroppen. Antallet af tarmbakterier er over hundrede trillioner og vejer til sammen omkring 2 kilo.

Vi har ingen tarmflora på det tidspunkt vi bliver født, man kan så at sige vi bliver født med en steril tarmkanal, fordi tarmbakterierne kommer løbende i gennem vores liv. Tarmfloraen bliver derfor etableret i gennem vores mund, og blive løbende vedligeholdt samt bakteriebestanden bliver hele tiden større og større i form af den mad vi spiser. Inden for det første døgn af livet kommer tarmbakterierne fra moderens fødsels- og tarmkanal ved en naturlig fødsel. I modsætning til et barn født ved kejsersnit, er tarmfloraen sammensat på en anden måned, da det er bakterier fra omgivelserne, som danner starten på tarmfloraen.

Kosttilskud med mælkesyrebakterier

  Køb mælkesyrebakterietabletter

#ff8500

Gode og dårlige tarmbakterier

Tarmkanalen er beskyttet af tarmslimhindens immunforsvar, der har til formål, at beskytte os i mod de dårlige tarmbakterier, som man kan finde i tarmen. Selvom en bakterie er dårlig for os, kan den ikke gøre skade, hvis den kun er inde i tarmen. Et eksempel er colibakterier, der ikke har nogen negativ effekt på kroppen, så længe bakterien er i tarmen. Hvis den trænger i gennem tarmvæggen, kan den gøre stor skade, fordi den vil komme ud i blodbanen.

Den rette tarmflora kan have en god effekt i mod allergi og inflammatoriske sygdomme. En sund tarmflora indeholder bifidobakterier og laktobaciller, der holder tarmens immunforsvar i balance samt forhindre sygdomsfremkaldende bakterier i at komme ind i tarmen. Det er mælkesyrebakterier som kan hjælpe på tarmfloraens tilstand, så man kan komme i balance igen, hvis man har været i ubalance over en længere periode.

Bakterier omtales ofte som gode eller dårlige bakterier, men man kan ikke sige, at bestemte bakterier er dårlige, fordi det helt kommer an på, hvor de befinder sig og i hvilken sammensætning. Hvert menneske har sin helt egen bakterieflora. Vi ved, at tarmfloraens sammensætning og mangfoldighed påvirker vores immunforsvar. Man kan tale om, at der skal være en harmonisk balance mellem bakteriernes forsvar og angreb, så immunsystemet aktiveres og reagerer, så vi ikke bliver syge. Det er et hårfint system, og det kan være forstyrrelser i vores tarmflora, der gør os syge, udtaler Dennis Raahave

Tarmflora efter antibiotika

Hvis du er blevet ramt af en bakterie, vil de fleste benytte sig af antibiotika, så man hurtigt kan blive rask igen. Når man bruger antibiotika i en kort periode, har det en meget negativ effekt på kroppens tarmflora. Det er på grund af kemikalierne i antibiotika, der forandre tarmfloraen og disse ændringer kan føre til sygdomme. I nogle tilfælde vil tarmfloraen aldrig komme sig efter en antibiotikabehandling.

Det er ikke kun brugen af antibiotika, som kan skade vores tarmflora. Det kan andre antibakterielle stoffer også såsom alkohol, pesticidrester fra afgrøder og drikkevand, smertestillende medicin og sukkerrige fødevarer.

En finsk undersøgelse viste for år tilbage, at din tarmflora er ca. 1 år om at komme tilbage til et acceptabelt niveau, hvis du har været på en antibiotikakur. Denne process skal gå hurtigere, så du ikke er mere sårbar i denne periode.

Hvis du har været i gang med en antibiotikabehandling, er det vigtigt du kommer på en probiotikakur efterfølgende, så din tarmflora styrkes igen og kan beskytte din tarm mod skadelige bakterier.

Probiotika styrker din tarmflora

Hvad er probiotika?

 

Hvordan virker probiotika?

Har probiotika gunstige effekter?

Tilstande hvor probiotika er afprøvet

Forebyggelse af antibiotika-associeret diaré

Behandling af Clostridium difficile-relateret diaré

Akutte infektionsdiaréer hos børn

Forebyggelse af rejsediaré

Kronisk betændelsessygdom i tarmen

Helicobacter pylori og mavesår

Irritabel tarm

Styrk tarmflora gennem

Sammenhæng mellem tarmflora og vægt

Sammenhæng mellem tarmflora og sygdom

Flere forskere mener, at en række sygdomme såsom fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, autisme og irritabel tyktarm, kan have en direkte sammenhæng med tarmen og endda stamme herfra. Derudover er det blevet påvist, at tarmfloraen er betydelig anderledes ved folk der er overvægtige eller har inflammatoriske tarmsygdomme. Det kan dog ikke fastslås om der er tale om omvendt kausalitet i dette tilfælde, altså om overvægtighed og inflammatoriske tarmsygdomme er årsag til en anderledes tarmflora eller om en anderledes tarmflora er skyld i overvægtighed og inflammatoriske tarmsygdomme.

Ved forstoppelse kommer immunapparatet på overarbejde. Det kan enten betyde, at man sjældent bliver syg, men derimod får forskellige allergier, eller at man får nedsat immunforsvar med hyppige infektioner som for eksempel forkølelser. Når forstoppelsen bliver behandlet, har det vist sig, at allergier forsvinder, og at man har færre infektioner. Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem sygdom og vores tarmflora. Det understreges yderligere af, at patienter, der har fibromyalgi og i tillæg irritabel tyktarm, får det bedre med fibromyalgien, når deres forstoppelse behandles, siger Dennis Raahave.

Maveproblemer og autisme

mus tarmflora problemer
I følge forskning har tynde og tykke mus forskellig tarmflora

Forskere har tidligere bemærket en sammenhæng mellem autisme og fordøjelse, der viser en ofte dårlig fordøjelse hos børn med autisme. Dette blev bekræftet i et studie fra 2001, hvor børn med den mest udtalte autisme også har de værste tarmproblemer.

Lignende undersøgelser viser en anderledes sammensætning af bakterier i afføringen hos autister i forhold til deres raske søskende, som har en normal fordeling af bakteriesammenhæng og ikke lider af autisme. Derudover viser visse undersøgelser en direkte korrelation, at det er maveproblemer som er skyld i autisme.

Kostens betydning

Flere undersøgelser viser, at kosten spiller en stor rolle i sammensætningen af tarmfloraen i kroppen. Antallet af gode tarmbakterier vokser i form af du spiser nye produkter samt særlige produkter. Et højt indtag af firbrig kost , vil øge antallet af gavnlige bakterier betydeligt.

Store undersøgelser viser, at hvis man lever af middelhavskost – det vil sige fiberrigt og fedtfattigt – så reduceres kræftrisikoen i tyktarmen. Desuden nedsættes passagetiden gennem tarmen. Forklaringen er, at fiber og fuldkorn er langkædede kulhydrater, der i en normal tarmflora omdannes til kortkædede fedtsyrer, der er meget gavnlige, fordi de giver energi og brændstof til tarmvæggen og dermed er med til at holde den sund, udtaler Dennis Raahave.

Fiberrig kost

Ved for stort indtag af sukker og hvidt brød øgs risikoen for tarmsygdomme, hvorimod disse sygdomme forebygges ved at få dækket sit daglige kostfiberbehov, som kan være rugbrød, frugt, grønt, groft pasta eller havregryn. Hvis du er usikker på indholdet af kostfibre i det mad du indtager, kan du altid benytte følgende side, som lader dig søge efter specifikke madprodukter: http://frida.fooddata.dk/

Fibrenes funktion og fordele

Alt mad med et højt indhold af kostfibre, har den funktion at det fremmer fordøjelsen, fordi maden passere hurtigere gennem tarmsystemet. Når maden hurtigere kan passere gennem tarmsystemet, vil det være med til at forebygge forstoppelse, da tarmsystemet får den nødvendige form for motion i det du vil benytte toilettet oftere, eftersom den fiberrige kost vil få dig til at gå på toilettet.

Hvad fibre forebygger

 

Clostridier

 

Kilder

1 Stjerne2 Stjerne3 Stjerne4 Stjerne5 Stjerne (5 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *